Du har 0 publikationer i dine favoritter
KONTUR 2021 Odense Kommune
I Odense Kommune er der 204.800 indbyggere, hvoraf 53,1 pct. er i den erhvervsaktive alder (25-66 år). Det er over gennemsnittet for Syddanmark på 52,5 pct. Kommunen har i perioden 2016 til 2021 oplevet en befolkningstilvækst på 6.933 personer.
Over en 20-årig periode (2021-2041) fremskrives den ældre befolkningsgruppe (67+ år) til at vokse markant mere i forhold til den yngre (0-24 år) og den erhvervsaktive (25-66 år) aldersgruppe. Odense Kommune kan forvente, at befolkningsgruppen 67+ år vokser med cirka 31 pct. i perioden. Aldersgrupperne 0-24 og 25-66 år forventes at vokse med henholdsvis 6 pct. og 2 pct. i perioden.
Odense Kommune er den kommune i regionen, der har flest indbyggere med en lang videregående uddannelse. 20 pct. af indbyggerne i Odense Kommune har en lang videregående uddannelse, mens regionsgennemsnittet er 10 pct.